Osted Vandværk
2019-04-01 Osted Vandværk skifter navn til MidtSjællands Vandforsyning
Som en del af strategien om at sikre den forbrugerejede vandforsyning i området, ved at fusionere med andre vandværker på midtsjælland skiftes der navn til MidtSjællands Vandforsyning.
2017-01-01 Fusion med Kirkebjerg Vandværk
Kirkebjerg Vandværk fusionere med Osted Vandværk og tilføre 271 forbrugere. Kirkebjerg Værket forsætter med at producere vand til de samme forbrugere som inden fusionen.
2015-01-01 Fusion med Allerslev Huse Vandværk
Allerslev Huse Vandværk fusionere med Osted Vandværk og tilføre 17 forbrugere. Værket i Allerslev Huse nedlægges og boringen sløjfes.
2006 Baunemosen udstykkes
I Baunemosen udstykkes der 18 grunde.
2006-11-06 100 års jubliærum
8. november 2006 bliver vandværket 100 år. Fødselsdagen fejres med et åbent hus arrangement på vandværket.
2006 Margretesminde udstykkes
Margretesminde udstykkes i Flintebjerg, Flintevænget og og senere Baunemose og Vingen.
2005 Digitalisering af ledningsnettet og hjemmeside
I 2005 påbegyndtes arbejdet med at få vandværkets ledningsnet digitaliseret, således der fremover altid vil være ajourførte kort.
2005 var også året hvor Osted Vandværk fik hjemmeside med regnskaber, budgetter, referater mv.
2000 Flintebjerg I og II udstykkes
1994 Beslutning om montering af vandmålere
På ekstraordinær generalforsamling i 1994 blev det besluttet med 46 stemmer for og 5 imod, at der skulle monteres vandmåler hos forbrugerne.
I perioden efter montering af vandmåler falder vandforbruget markant. Fra et forbrug i 1993 på 220.000 m3 bliver der i 1996 brugt 135.000 m3. Et fald på 38%.
1992 Etablering af vandledning til Kirkebjerg Vandværk
I 1992 blev der etableret en forbindelse til Kirkebjerg Vandværk, således at Osted og Kirkebjerg kan hjælp hinanden med vandforsyning i nødsituationer.
1988 Toftekæret udstykkes
1987 Tilslutning af Osted rensningsanlæg
I 1987 ønskede Lejre Kommune at Osted Vandværk påtog sig vandforsyningen til det nye rensningsanlæg i Tokkerup. Bestyrelsen fremhævede at anlægget var beliggende udenfor vandværkets normale forsyningsområde og afslog at levere vand. Sagen blev af Lejre Kommune overgivet til Hovedstadsrådet. Hovedstadsrådet pålægger i 1988 Osted Vandværk at levere vand til rensningsanlægget. Lejre Kommune afviste at betale den af bestyrelsen fastsatte pris for tilslutning. Lejre Kommune ankede til Roskilde Amt. Vandværket accepterede den af Roskilde Amts trufne kendelse om at halvere tilslutningsafgiften for det nye rensningsanlæg.
1982 Retssag mod Roskilde amt
På et bestyrelsesmøde i 1982 blev det besluttet at kører en retssag mod Roskilde Amt, da bestyrelsen ikke fandt det rimeligt at blive pålagt udgifter ifm. omlægningen af Assenløsevejen.
Vandværket tabte dog sagen i 1983, og skulle betale sagens omkostninger med 3.000 kr. plus egen advokat.
1975 Større indvindingstilladelse og ekstra renvandsbeholder
I 1975 blev vandværket tilkendt yderligere 115.000 m3 i indvindingsret, så ledes værket har lov til at oppumpe 215.000 m3. Samme år blev rentvandsbeholderen udvidet.
1974-1977 Baunehøj udstykkes
1970 Lysholmparken udstykkes
1968 Fældning af træer
I sommeren 1968 blev 8 træer fældet ved vandværket. Gårdejer Buur klagede efterfølgende til vandværket, da han mente det var hans træer, der var blevet fældet. Der blev indgået et forlig, hvor vandværket betalte 500 kr. i erstatning.
1965 Det gamle vandværk nedrives
I 1965 blev det gamle Vandværk revet ned. Jørgen Plambech fik opgaven. Fundamentet blev fjernet ned under jordoverflade, så der kunne planeres. Udgiften for nedrivningen beløb sig til 6.000 kr.
1965 Yderlige udstykning
Alfarvejen, Engtoften, Agertoften, Nørretoften og Søndertoften udstykkes.
I forbindelse med etablering af Alfarvejen kommer der industrikvarter og butikstorv.
1962 Nyt vandværk
I 1962 besluttedes det at bygge nyt vandværk. Prisen herfor blev 170.000 kr., og der blev optaget et lån i Roskilde Sparekasse på 120.000 kr. Dahlgaard udarbejdede tegninger over et vandværk til 6-800 husstande. I samme forbindelse blev det vedtaget at forhøje vandprisen med 60%
1961-1962 Agathes gård udstykkes
Kommunen køber "Agathes" gård, hvorfra Fugletoften, Langetoften, Brotoften og Stentoften udstykkes i ca. 60 byggegrunde.
1960-1961 Etablering ny boring
I 1960/61 blev der igen etableret en ny boring. Der blev i den forbindelse lånt 30.000 i sparekassen for Roskilde By og omegn.
1947-09-26 Etablering af ny boring
På generalforsamling den 26. september 1947 blev det vedtaget at etablere en ny boring. Under etableringen af den nye boring knækkede boret i en dybde af ca. 40 meter, således der måtte begyndes på en ny boring.
1940-09-26 Plantning af egetrø
Den 26. september 1940 samledes vandværkets interessenter ved vandværket for at plante en Eg i anledning af Hans Majestæts Kong Christian den 10. 70 års fødselsdag.
1940-06 Forbudt at vande haverne med vandslange
Juni 1940 var vandstanden i vandværkets brønd nede på 80 cm, og det blev forbudt at vande i haverne med vandslange.
1938-07-29 Udvidelse af vandværket
På ekstraordinær generalforsamling den 29. juli 1938 vedtoges det at optage et laan på 10.000 kr. i Roskilde Sparekasse til udvidelse af vandværket.
1917-03 Storm
I en storm i marts 1917 knækkede propellen på vindmotoren. Det blev besluttet at købe en brugt af smedemester H. P. Hansen.
1907-09-23 Indvielsesfest
Indvielsesfest af vandværket blev afholdt for interessenterne. At møde ved værket kl. 6 eftermiddag. Derefter marcheres til Hejmdal, hvor der drikkes kaffe og danses til kl. 12.
1906-11-08 Et interessentskab bliver oprettet
Osted Bys beboere samledes hos gårdejer Christen Larsen, hvor der dannedes et interessentskab for oprettelse af et Vandværk for Osted By.
En kontrakt med Ingemann Bjørn Henriksen som bygmester af Vandværket oprettedes. Det vedtoges at optage et lån i Roskilde Sparekasse stort 7.000 kr. til opførelsen.
Et tilbud fra maler A. P. Nielsen om at afgive grund til Vandværket, mod at erholde frit vand til ejendommen medfølges.
Det blev besluttet at optage et lån i Roskilde Sparekasse på 7.000 kr. til opførelsen. Lånet forrentes og afdrages med 5% årligt fordelt på 45 år.
Afregning af vand blev baseret på antal haner. I alt var der 54 haner, fordelt på 30 forbrugere, der gav vandværket en indtægt på 455 kr. En husstand med 1 hane skulle betale 7 kr. årligt.